Velkommen til Retro Classic Cars
Mit navn er Ebbe Nielsen og jeg bor i Nykøbing Falster
Hvorfor handler jeg med veteranbiler ? Interessen startede sidste i tresserne, da jeg var 15 år og boede i en boligblok på Østerbro i Nykøbing F. Her rodede vi knægte med knallerter og Moto-cross maskiner i en lejet garage. En dag flyttede en familie ind, midlertidigt, de havde en rød Jaguar E-type Coupe. Efter at have set og næsten rørt ved den, var der ingen vej tilbage, sådan en måtte jeg eje. |
Der gik ca. 30 år, før jeg i 2001 fik muligheden for at købe en E-type, 1965 FHC Pale Primrose, den er nu solgt til Schweiz og det er nu blevet til over 30 E-typer.
Flere er bygget op fra bunden, hvilket har givet et grundigt kendskab til E-typens spændende detaljer og finurligheder.
Jeg startede Retro Classic Cars i 2003 og handler generelt med Engelske biler fra 50 erne og opefter, de har sjæl og charme, men der sniger sig en enkelt Tysk og Amerikansk bil ind i mellem, da alle ældre biler er spændende. E-typen på ovenstående billede er en SI fra 1965 og en af de E-typer vi har opbygget fra bunden i 2008-2009. |